Julefreden sænker sig, og det betyder, at Areos medarbejdere nu kan slappe af for en stund.
Fredag den 13. december var der kvartalsmøde for firmaets 53 ansatte på hovedsædet i Gjern. Alt fra montører og køkkenpersonale til ledere og administrative medarbejdere mødte op. Traditionen tro blev der spillet julebingo og lotteri, spist fælles julemiddag, delt firmajulegaver ud, grinet og skålet.
Vi har travlt og oplever vækst, så vi har brug for alle de hænder, vi kan få
Direktør Hans jørgen Pedersen
Der var selvfølgelig tid til at holde snakke- og rygepauser, så alle kunne sige rigtigt hej og god jul til hinanden.
Vi går vildt meget op i, at alle vores medarbejdere får tid til at snakke ordentligt sammen, fordi mange af os ikke ses til daglig.
Den saftige, hjemmerøgede hamburgerryg og risalamanden blev suppleret med en positiv beretning fra direktør Hans Jørgen Pedersen. Som han blandt andet sagde, så har 2024 – trods en lidt tung start – været både travlt og indbringende.
” Og vi forventer, at 2025 bliver endnu bedre – med masser af store byggeprojekter og flere sorte tal på bundlinjen.”
Han opfordrede i samme åndedrag alle til at sprede ordet: Vi har travlt og oplever vækst, så vi har brug for alle de hænder, vi kan få. Vi mangler faktisk montører, så kender I nogen, der har styr på detaljen og som gerne vil have et godt arbejde, skal de bare komme til mig.




