Der er sat ny omsætningsrekord i oktober. Stigende efterspørgsel på industrielle Areo-specialgulve er en del af forklaringen.
Areo har i oktober opnået den højeste månedsomsætning i virksomhedens 14-årige historie – med et tilsvarende løft på bundlinjen.
Ifølge direktør Hans Jørgen Pedersen skyldes rekorden især stigende efterspørgsel på Areos slidstærke industrigulve, som virksomheden er certificeret udlægger af.
”Vi har aldrig oplevet en flottere omsætning på en måned. Det er stort for os, og det kan vi takke hele holdet for,” siger han.
Flere virksomheder i pharma- og fødevareindustrien har det seneste år taget Areos stærke industrigulve til sig, og det har haft en tydelig effekt på virksomhedens samlede omsætning.