Af Jannie Holm Andersen

Areo har igen fået prisen som årets Succesvirksomhed

Før var der fem – nu står der hele seks proptrækkerformede guld-statuetter på Areos hovedsæde i Gjern.

Areo er nemlig blevet kåret som årets Succesvirksomhed for sjette år i træk, og det er noget af en præstation, fortæller Charlotte Røhl, der er midtjysk områdedirektør i Spar Nord.

Der er ikke så mange i den her liga. Nu har I fået prisen seks gange i rap – og det er tegn på stabilitet, vækst og en pil, der bare går opad.

Medarbejdernes fortjeneste

Mandag lagde hun og tre kollegaer vejen forbi Gjern og overrakte prisen til os. Salgsdirektør Michael Hougaard tog imod med et smil.

Vi er virkelig glade for det her. Jeg vil så bare sige, at det er medarbejdernes fortjeneste, selv om det er os fra ledelsen, der tager imod prisen i dag.

Montører fejres senere

Alle de travle gulvmontører, der knokler på gulvene rundt omkring i landet, vil blive hyldet senere på måneden. Det sker 26. september til årets tredje medarbejdermøde.

Produktionschef Søren Vestergaard kunne ikke lade være med at tilføje.

Jaeeeee, det er sgu godt nok… Skal vi komme samme tid næste år? Vi skal lige vide det i god tid, så vi kan få bestilt kransekage ved bageren.” Den bemærkning fik både grin, klapsalver og champagne frem ved bordet.

Fakta: Årets Succesvirksomhed

  • Prisen gives til i alt 1.000 danske virksomheder, der er særligt veldrevne, overskudsgivende og finansielt stabile.
  • I Silkeborg Kommune får 15 virksomheder prisen – heriblandt Areo A/S.
  • Prisen uddeles i år for 7. gang af BDO og Spar Nord.
  • Fra Spar Nord deltog Charlotte Røhl og Klaus Märcher – fra BDO deltog Jon Mortensen og Torben L. Pedersen.