Areo er eksperter i fugefri belægninger til alle typer gulvarealer i parkeringshuse og parkeringskældre. Areo har mange års erfaring med polyurethan (PU). Areo Cardeck er den foretrukne belægning til kørebaner og parkeringspladser i parkeringshuse.
FUGEFRI BELÆGNINGER
I dag sikrer lovmæssige krav, at der er et tilstrækkeligt areal til parkering, når et ejendomsområde udlægges. I byerne, hvor pladsen er trang, har der de seneste år været fokus på at opføre og renovere parkeringshuse og parkeringskældre, hvor bilen er gemt væk, men samtidig er let tilgængelig for den enkelte bruger. Areo er en vigtig aktør på markedet, fordi de kan tilbyde fugefri belægninger med polyurethan både i forbindelse med opførelse af nye parkeringshuse og parkeringskældre samt renovering af samme.
VÆLG DEN RIGTIGE BELÆGNING TIL PARKERINGSHUSET
Et parkeringshus består af mange forskellige flader eksempelvis indendørs dæk, udendørs dæk, ramper og gangarealer, der hver især stiller specifikke krav til belægning. Areo er specialister i at påføre en vandtæt polyurethanbelægning og membran, som beskytter parkeringshusets betonkonstruktion, og som forhindrer skader forårsaget af vand. Polyurethanbelægningen har generelt set mange fordele. Den er slidstærk, elastisk, æstetisk tiltalende og komfortabel. Belægningen kan desuden skræddersyes, så det passer til individuelle ønsker og behov.
AREO CARDECK-SERIEN
Areo kan med deres forskellige Areo Cardeck-produkter udføre polyurethanbelægninger i høj kvalitet, der er tilpasset den enkelte parkeringsløsning. Fælles for produkterne er, at de kan anvendes på den eksisterende belægning, og de fås i flere forskellige farver, som kan tilpasses parkeringshusets design. Brugen af farver gør det samtidig nemt for bilisterne at orientere sig i parkeringshuset.
FORDELE VED AREO CARDECK:
- Slidstærk
- Hurtig at påføre
- En revneoverbyggende, vandtæt belægning
- Skridsikker
- Støjreducerende, så lyden fra hvinende dæk minimeres
- En æstetisk flot belægning
TYPER:
AREO CARDECK ID
En fleksibel polyurethanbelægning til indendørs brug. Velegnet på etage-, terræn- og parkeringsdæk, hvor overfladen ikke bliver udsat for vind og vejr. Velegnet til overflader med let og middelsvær belastning, leveres i tykkelser fra 2,5 til 4,0 mm.
AREO CARDECK ID PLUS
En fleksibel polyurethanbelægning, der er udstyret med en vandtæt membran. Velegnet til det øverste dæk i en parkeringskælder, fordi den forhindrer nedsivning af vand til de underliggende niveauer. Resistent over for kemisk spild, fx olie og benzin. Leveres i tykkelser fra 3,5 til 6,0 mm.
AREO CARDECK ED
En fleksibel polyurethanbelægning, som er UV-bestandig og velegnet til udendørs brug. Leveres i tykkelser fra 3,0 til 4,0 mm.
AREO CARDECK HD
En fleksibel polyurethanbelægning, velegnet til overflader med tung trafik. Belægningen kan derfor håndtere den store belastning på ramper og i kurver, og den skridsikre overflade øger sikkerheden i parkeringshuset. Leveres i tykkelser fra 4,0 til 6,0 mm.