FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvordan er rengøring og vedligehold af epoxy og andre fugefri gulve?

Fugefrie gulve som epoxy, polyurethan og fugefri terrazzo kendetegnes ved netop at være udført uden fuger, som typisk er steder, hvor smuds og snavs samles. Undgår man fuger, slipper man også for opsamlingssteder for snavs. Gulvene kan dermed nemt holdes hygiejnisk rene takket være de porefri, samlingsløse overflader. Det er en stor fordel især for familier, som døjer med astma og allergi. Traditionelle belægninger som vinyl og linoleum indebærer samlinger og skarringer, som er svære at holde rene.

Hvor lang tid holder epoxy fugefri gulve?

Fugefrie gulve har en stor slidstyrke. Der findes systemer, som er ekstremt holdbare. Selv stærkt trafikerede overflader bibeholder deres attraktive udseende. Der går ofte op til ti år før der er behov for ”opfriskning” af gulvbelægningen. Opfriskning foretages let ved at slibe det øverste lag og påføre et nyt lag coating. Så er gulvet igen så godt som nyt. Over tid, taget den lange levetid, holdbarhed, rengørings- og vedligeholdsmæssige udgifter i betragtning er fugefrit gulv ofte billigere og mere rentabel end traditionelle banevare gulve.

Skal eksisterende belægning fjernes, før ny fugefri belægning lægges på?

En af fordelene ved epoxy belægningerne er, at de ofte kan lægges direkte på den eksisterende gulvbelægning. Dermed vil det være muligt at spare en hel arbejdsgang som det er at fjerne fx klinker.

Findes der en gulvbelægning, som kan lægges på underlag med revner?

Svaret er ja. Der findes indtil flere fugefrie gulve, som er elastiske og revneoverbyggende. Elasticiteten kan skræddersyes til behovet.

Kan epoxygulv bruges i et rum, som ikke luftes ud så ofte?

Der er ikke nogle problemer forbundet med at anvende fugefri gulv (som fx epoxy) i et rum, som ikke bliver luftet ud ofte, som fx bryggers, kælder og lign. Fugefri gulve er egnet til alle husets rum, ligeledes vådrum. Vores rådgivere hjælper med at finde ud af, hvilken fugefri gulvtype, der egner sig bedst til dit/jeres hus eller rum og anbefaler flere løsninger, man kan arbejde ud fra.

Er epoxygulv egnet til badeværelse?

Fugefri gulve er egnet til alle husets rum, ligeledes vådrum. Epoxybelægningerne har ikke en speciel vådrumsgodkendelse. Men må gerne bruges i vådrum, da de er 100% diffusionstætte. Epoxybelægningerne kræver ligesom andre belægninger som fx klinker, at bruger sikrer, at evt. revner og skader bliver udbedret, så der ikke kan trænge vand ind i andre konstruktioner.

Er epoxy gulv ikke glat til badeværelse?

Epoxy gulvet egner sig godt både til badeværelse (inkl. brusekabine) også med gulvvarme. For sammenligning er bunden i en standard brusekabine ligeledes glat. Et glat gulv har også sine fordele, da det er mere rengøringsvenligt. Skridsikkerheden på gulvet kan også tilpasses til individuelle ønsker ved at vælge overfladebelægning eller ved at tilsætte skridsikring. Skridsikringen er dog med til at vanskeliggøre rengøring.

Er epoxygulv egnet til gulvarme?

Epoxygulv og alle andre fugefri gulve som polyurethan, terrazzo o.l. er velegnet til gulvvarme.

Dog skal man være opmærksom på flg.: Inden Areo belægninger udlægges, skal bygherren sørge for, at temperaturen af underlaget er ens i alle rum og ikke overstiger 20 grader (ideelt 15-18°C). Store vinduetspartier skal være dækket for at forhindre direkte sollys – det gælder især i varme sommerdage. Alle disse faktorer – samlet men også enkeltvis – kan potentielt være med til at fremkalde farveforskel i det færdige resultat. Man skal være specielt opmærksom på områder med gulvvarme. Gulvvarmen skal være slukket min. 48 timer (nybyg min. 72 timer) inden arbejdet med en ny belægning påbegyndes.

Findes der gulvbelægninger, som er lyddæmpende?

Elastiske gulvbelægninger er lyddæmpende. Lyddæmpningen kan tilpasses efter behov. De kan udføres således, at de kan erstatte gængse lyddampningsløsninger, som fx lofter.  Gulvbelægningens elasticitet betyder, at trinlyde dæmpes effektivt og absorberes horisontalt, så kraftig støj undgås.

Findes der et gulv, som skåner ryg?

Komfort og sikkerhed er topprioritet hos slutbrugerne af gulvet. For dem, som har en dårlig ryg, eller som ikke kan tåle at stå længe på et hård gulv er der gode nyheder. Der findes nemlig en gulvløsning, hvilken indeholder et lag af flydende gummimåtte, som skåner ryggen. Her kan gulvet blive meget blødt, med høj elasticitet og gode stødabsorberende egenskaber, som er med til at aflaste fødder og ryggen og dermed meget behagelig at bevæge sig på. Systemernes hårdhed kan justeres efter behov, så der opnås bedst mulig kombination af komfort og slidstyrke.

Er epoxy gulv giftigt – er der lugtgener og dampe?

Der er sket rigtig meget siden de første epoxy gulve kom på markedet. Epoxy materialerne, som vi bruger i dag indeholder ikke opløsningsmidler. Lugtgenerne er dermed reduceret og er minimale. Efter fuld afhærdning afgives ingen dampe.

Er der en periode, hvor huset ikke bør bruges?

Nej, der er der ikke udover perioden, hvor gulvet bliver lagt. Det tager min. 3 dage at lægge gulvet og et døgn til udtørring og hærdning. Det er i denne periode, mens gulvet er flydende og hærder, at man skal passe på berøring. Men det er kun vores erfarne og uddannede montører, som kommer i berøring med gulvet i denne fase. Derefter afgiver gulvet hverken dampe eller lugtgener. Og gulvet er herefter lige så neutralt, som de fleste andre gulvtyper.

Hvad er m2 prisen?

Der er flere faktorer der spiller ind, når en gulvpris skal regnes ud. Udover rummets størrelse er det bl.a. undergulvtype, jævnhed, fugt gennemtrængning, ønsker og krav til anvendelsen, belægningstype osv. Det kræver altid en snak med en af vores rådgivere og evt. besigtigelse af stedet for at vurdere opgaven bedst muligt. Som noget nyt er det nu muligt at få beregnet en estimeret pris på mindre projekter direkte på vores hjemmeside – tjek vores nye prisberegner her.

Over tid, taget den lange levetid, holdbarhed, rengørings- og vedligeholdsmæssige udgifter i betragtning er fugefrie gulve billigere og på sigt mere rentable end traditionelle banevare gulve.

Er der en fordel i at have fugefri gulve, hvis man lider af astma allergi?

En af de fordele der følge med et fugefrit gulv (epoxy, polyurethan, acryl og fugefri terrazzo) er, at de er uden samlinger, hvor fnuller og snavs oftest nemt kan samles op. Derudover kan gulve få en meget glat, porefri overflade, som ikke lukker snavs ind. Alt det gør fugefri gulve meget rengøringsvenlige og er med til at holde et højt rengøringsniveau. Det faktum, at gulvet ikke afgiver hverken støv eller andre partikler bidrager til et bedre miljø ikke mindst for dem, der døjer med astma / allergi.

Hvilke farver kan man vælge?

I princippet kan man vælge epoxy og polyurethan (PU) i alle RAL farver. Alle belægningerne findes i nogle standardfarver. Ønskes der farve udenfor de normale standardfarver, må man påregne ekstra leveringstid samt pristillæg.

Hvordan er epoxy gulv i forhold til fliser og klinker?

Epoxy gulv, inkl. andre fugefrie gulve som polyurethan, acryl og, fugefri terrazzo er et meget godt alternativ til de traditionelle gulvbelægninger (som fx fliser, klinker, vinyl, linoleum… osv.). Et alternativ, som med sit seamless look passer perfekt til det minimalistiske nordiske designudtryk. Udover fremtoning og det æstetiske er der en del fordele ved fugefrie gulve, som fx nem rengøring af de glatte overflader uden samlinger, med dertilhørende høj hygiejne, stor slidsstyrke og holdbarhed, og bred farvepalet. Fugefri gulve giver en ensartet, homogen og sammenhængende overflade uden fuger, hvilket er ensbetydende med, overfladen en nem at rengøre. Og at gulvet ikke afgiver hverken støv eller andre partikler.

Hvordan er epoxy gulv, hvis man har en hund derhjemme?

Har mand en hund eller flere derhjemme, kan epoxygulve samt andre fugefrie gulve højt anbefales. Hvor tæpper, trægulve bliver kradset op og slidt af med kløer fra de firbenede venner, forholder det sig anderledes med fugefrie gulve.

Hvorvidt kan mærker ses? Det der er synligt efter hundens kløer er afsmitning fra selve kløerne, der som regel let kan fjernes med en fugtig klud, da mærkerne ikke går i dybden i belægningen.

Hvor hurtigt bliver gulvet ødelagt? Ved normal slidtage holder gulvet mindst i 10 år, før det skal friskes op. Evt. opfriskning kan foretages med en let slibning og påføring af ny topcoat.

Er der et bestemt gulvtype, som kan anbefales til et hjem med en hund?

Vi vil klart anbefale polyurethan frem for epoxy, både af hensyn til overfladefriktionen og støj. De fleste epoxybelægninger er hårde og glatte i overfladen. Polyurethan belægninger er blødere, hvilket medfører at hunden bedre kan stå fast og den bløde belægning medvirker til nedsættelse af støjen.

Hvordan vælger jeg en gulvløsning?

Du kan finde frem til dit gulv ud fra den ønskede anvendelse her – under Find dit gulv.

Info om fugefrie gulve fra Gulvbranchen

Forventninger til epoxy- og PU-gulve

Læs mere om forventninger til hærdeplastgulve som fx epoxy og PU-gulve (polyurethangulve) fra Gulvbranchens egen organisation her.

Forventninger til designgulve

Læs om forventninger til designgulve som cement/flydemørtel/newyorker gulve fra Gulvbranchens egen organisation her.